Stålhagl ( Jernhagl )1987 - 1999
Da vi startede på
Værnengene med stålhagl i 1987 (jeg mener det var i 87) gik jeg ud og købte
mine første stålhagl, det var 2 kasser Winchester til 198 kr. pr. kasse og det
var jo en vild pris,
Men det blev da ikke bedre af at starte på jagt (på dette
tidspunkt skød jeg med blyhagl en fugl i
hver 4. Skud) .
Jeg gik ud den første morgen og brugte alle 50 skud uden at ramme et eneste
stykke vildt og jeg var så sur, at jeg slet ikke kom på jagt næste dag.
Dette var selvfølgelig stålhaglenes skyld, troede jeg, men det var fordi jeg
skød foran, for med blyhaglene var jeg altid godt foran, men stålhaglene var
hurtigere, så jeg måtte tættere på.
Så jeg afprøvede forskellige stålhagl de næste par år og der blev opbrugt
mange telefonbøger og mange meter bordpapir, det skal siges med det samme, jeg
skyder kun med 3. Hagl. Jeg afprøvede danarms som
havde en rimelig skudbillede på 25 m. og det samme havde remmington og det
var i 12/70 men det var ikke lige sådan jeg havde tænkt mig det, for jeg ville
have en patron der skød godt på afstanden 30 - 35 m. ellers kunne man jo lige
så godt bruge flugtskydningspatroner, de slår også alt fuglevildt ihjel på
25 meter.
Men så prøvede jeg blå gyttorp 12/70 3. Hagl og
det var et skridt i den rigtige retning og efter ca. 6 års søgen afprøvede jeg
federal 12/76 3. hagl og de skyder næsten som jeg vil have at de skal være, de
er i mit gevær dræbende på 35 meters afstand på fuglevildt, men det passer
nok ikke til alle, samtidig skal man også huske at da jeg startede med stålhagl
fandt jeg ud af at jeg ikke skulle så langt foran som med blyhagl, men man skal
derimod længere foran jo længere vildtet er væk fra en da stålhaglene taber
farten hurtigere end blyhagl.
Men der er nogle ting man skal tænke over.
Jeg kan kun sige at fra og være modstander af stålhagl er jeg blevet godt
tilfreds med dem også på flugtskydningsbanen.
Det der står på denne side er kun min mening om
stålhagl