Vandgang
I november 1982 var min far og
jeg på jagt i Pampusfjorden og vi havde lavet 2 både,
sådan at vi kunne tage hjem når det passede os (jeg kunne godt være ude
hele dagen), vi havde siddet til ca. kl. 10 og min far var begyndt at fryse og
hunden var blevet meget urolig (Tysk ruhår) da der
ikke var noget at skyde efter, så min far ville hjem og han bandt hunden fast
nede i bunden af båden og stagede tværs over fjorden, da han nåede ud hvor der
var dybest (1 m.) kom der en and på skudhold af mig og den fik et enkelt skud,
da jeg gik ud for at hente anden, kom jeg til at kikke efter min far, for han
stod og rodede rundt i vandet og båden lå med bunden i vejret og det hele så
lidt mystisk ud.
Så jeg samlede mine 8 lokkeænder
og stagede så hurtig jeg kunne over til ham, for det var meget koldt den dag og
det blæste lidt rigeligt og da jeg kom tættere på stod der en meget våd mand
med sit gevær i hånden og en hund som havde begge poter oppe i lommen på hans
jakke, så jeg fik ham op i min båd sammen med hunden og inden vi nåede land
klappede han sådan med hans forlorne tænder at han måtte sætte hånden op for
munden for ikke at tabe dem.
Da vi kom i land stilede han direkte op til vores hytte, mens jeg tømte hans
båd for vand for ellers kunne jeg ikke trække den ind i rørene. Da jeg kom
hjem havde han fået tørt tøj på og sad meget tæt på varmen og det forstod jeg
jo godt.
Da jeg så ville have at vide hvordan det var sket fik jeg selvfølgelig skylden
for det.
Det der skete, var at da jeg skød anden hoppede hunden udenbords, fordi den
troede at det var noget den skulle hente, men da den var bundet fast i bunden
af båden vendte den jo bare bunden i vejret på båden og det at han stod og
rodede rundt i vandet var fordi at hunden var under båden da den var bundet
fast, så han måtte have båden vippet så han kunne få den fri og hans gevær lå
nede på bunden af fjorden, så den skulle jo også op (det var da godt
der ikke var dybere)
At han ikke blev syg fatter man jo ikke, men han drak nogle snapse om aftenen,
så det kan jo være derfor.